Hvordan er det egentlig at være en del af BOB-holdet på OUH? Mød Sabine, holdleder siden opstarten, og David, som har været en del af holdet i flere år. Sammen fortæller de om hverdagen på hospitalet, samarbejdet på tværs og hvorfor jobbet er mere end et studiejob.
På Vagtordningens Blodprøve- og Biokemihold, i daglig tale BOB-holdet, på OUH arbejder omkring 50–60 medicinstuderende for at sikre hurtig, sikker og omsorgsfuld prøvetagning på tværs af hospitalet. Holdet dækker op mod 60 vagter ugentlig og er kendt for en kombination af høj faglighed, stærkt fællesskab og en kultur, hvor man passer på hinanden.
Fra teori til virkelighed
For mange medicinstuderende er blodprøveholdet deres første direkte møde med den komplekse hospitalsverden, der ellers kun beskrives i bøger og forelæsninger. Her lærer de ikke bare at tage blodprøver eller EKG'er, men noget langt vigtigere: at forstå strukturen, rytmen og dynamikken i et stort hospital.
Sabine forklarer, at jobbet i høj grad er et håndværk, men at det hurtigt bliver tydeligt for de studerende, at teknikken kun er én del af arbejdet. De lærer at navigere i kliniske miljøer, vurdere situationer hurtigt, forstå, hvornår de skal træde frem – og hvornår de skal træde tilbage. For David har denne overgang fra teori til praksis været en af de mest værdifulde erfaringer i hele hans studietid. Han beskriver, hvordan det at stå i en afdeling, tale med personale, hjælpe patienter og løse opgaver under tidspres giver en helt anden forståelse end den, man får gennem lærebøgerne.
Møde med hele hospitalets virkelighed
Noget af det mest unikke ved blodprøveholdet er, at de studerende kommer rundt overalt på OUH. På en enkelt vagt kan man møde både glæde, sorg, travlhed og stille øjeblikke og nogle gange inden for få minutter.
Sabine beskriver, hvordan man kan gå fra et rum fyldt med ny livsglæde på fødeafdelingen til en stue, hvor der er tung sorg, utryghed eller desperation. Det kræver en modenhed og en evne til at aflæse mennesker, som udvikles naturligt over tid. David fortæller, at netop dette er noget af det, der gør jobbet så lærerigt. Man lærer at være nærværende, rolig og professionel, uanset hvilken situation man træder ind i. Det giver en dyb forståelse for patientens perspektiv og en stærk respekt for de mange forskellige livssituationer, der udspiller sig på hospitalet.
Kommunikation som faglig kompetence
Selvom blodprøvetagning er en teknisk opgave, oplever de studerende hurtigt, at kommunikation fylder mindst lige så meget som selve proceduren. Hver dag skal de tale med sygeplejersker, læger, bioanalytikere og patienter i alle aldre og livssituationer, og det kræver både tydelighed, empati og situationsfornemmelse.
David peger på, at netop kommunikationen er noget af det, der har gjort ham mest tryg i kliniske situationer. Man lærer at forklare ting på en rolig måde, guide utrygge patienter gennem små procedurer, og man bliver bedre til at stille de rette spørgsmål og samarbejde med de professionelle, der allerede er omkring patienten. Den evne kan man ikke læse sig til, den får man kun gennem mødet med rigtige mennesker i rigtige situationer.
Et tæt samarbejde med bioanalytikerne
Bioanalytikerne på afdelingen spiller en central rolle i de studerendes hverdag, og samarbejdet beskrives som både tæt og enormt lærerigt. De studerende aflaster nemlig prøvetagningen, så bioanalytikerne kan fokusere på analyser og andre specialiserede opgaver. Til gengæld bliver de studerende mødt af en stor velvilje, støtte og faglig sparring. David fortæller, hvordan bioanalytikerne ofte tager sig tid til at forklare sammenhænge eller hjælpe, når man står med en svær blodprøve eller en usikker situation. Sabine understreger, hvor meget bioanalytikerne værdsætter de studerende og ser dem som en vigtig del af afdelingen. Denne gensidighed er med til at skabe et stærkt arbejdsfællesskab.
Holdlederrollen: nærvær, ansvar og trivsel
At lede et hold på 60 studerende kræver både struktur, omsorg og tilgængelighed. Sabine beskriver, hvordan holdlederne arbejder for at sikre, at alle studerende føler sig trygge, hørt og fagligt understøttet. Det betyder blandt andet, at man som holdleder ofte bliver kontaktet om både faglige opgaver og personlige udfordringer.
David sætter stor pris på, at holdlederne selv er medicinstuderende. Det gør det mere uformelt og lettere at dele bekymringer eller spørgsmål, især når man er ny og endnu ikke føler sig hjemme på hospitalet. Samtidig er vagtplanlægning en stor og kompleks opgave, hvor fairness og fleksibilitet hele tiden skal balanceres. Ifølge Sabine er det noget af det sværeste, men også noget af det vigtigste, fordi en retfærdig plan skaber tryghed og tillid i gruppen.
Et stærkt socialt fællesskab
Det sociale sammenhold er en af de helt store styrker ved blodprøveholdet. Mange studerende fortæller, at nogle af deres nærmeste venner kommer herfra. Der opstår hurtigt en følelse af tilhørsforhold og gensidig støtte, og fællesskabet fortsætter ofte udenfor arbejdstiden.
Der er løbegrupper, cykelhold, strikkeklub, sociale arrangementer, julefrokoster, sommerfester, spontane caféaftener og endda sommerhusture. Holdet deltager også i DHL-løb, hvor de sidste år stillede med flere hold. Det stærke fællesskab gør hverdagen lettere, både fagligt og personligt. Når man kender hinanden godt, bliver samarbejdet smidigere, og det er næsten altid let at finde en, der vil bytte en vagt eller hjælpe i en presset eksamensperiode.
Hvad nye ansøgere skal vide
For kommende ansøgere er det især vigtigt at forstå, at jobbet både indebærer ansvar og samarbejde. Man får opgaver, der kræver selvstændighed og tillid, også i situationer, hvor man skal reagere hurtigt eller tage ansvar for at få prøverne frem i tide.
Derudover skal man have lyst til at være en del af et større fællesskab. Det betyder ikke, at man skal deltage i alt socialt, men at man skal være villig til at hjælpe, støtte kollegaer og være en holdspiller. Sabine præciserer, at det sociale aldrig er et krav, men et tilbud, der ofte ender med at blive en stor del af oplevelsen ved at være ansat på BOB holdet.
Et job der sætter spor
Blodprøve- og biokemiholdet er et job, der giver medicinstuderende meget mere end tekniske færdigheder. Det giver indblik i hospitalets virkelighed, styrker kommunikationen, udvikler tryghed i akutte situationer og giver erfaringer, man tager med sig gennem hele studiet – og videre ind i arbejdslivet som kommende læge.
Som David siger: “Det er det perfekte startstudiejob.”
Og Sabine slutter: “Det vigtigste er, at vi passer på hinanden – og det gør vi.”