Skip til primært indhold

Vision, mission og værdier

Her finder du vores vision, mission og værdier. De beskriver retningen for vores arbejde og det fælles grundlag for, hvordan vi sikrer tryg og professionel hjælp til afdelinger

Vision

Vi ønsker at være bindeled til afdelingerne i Region Syddanmark ved at levere højt kvalificerede og fagligt kompetente vikarer

Mission

Vores mission er, at understøtte et stærkt og bæredygtigt sundhedsvæsen og regionalt socialområde i Region Syddanmark ved at sikre stabil intern vikardækning og fleksible løsninger ved behov

Værdier

Ordentlighed

Ordentlighed betyder, at vi arbejder på en måde, der skaber tillid, tryghed og kvalitet. Det kommer til udtryk ved, at vi handler efter god etik og moral i vores møder med både patienter, borgere og kolleger. Vi er fagligt nysgerrige og stiller spørgsmål, så vi kan lære, udvikle os og sikre den bedst mulige indsats.

Ordentlighed betyder også, at vi tager ansvar for de aftaler, vi indgår. Når man er booket til en vagt, møder man op, fordi man ved, at andre er afhængige af ens tilstedeværelse.

Derudover deler vi vigtig information i begge retninger, så vi skaber sammenhæng i samarbejdet og undgår misforståelser. Vi giver relevant viden videre og spørger, når noget er uklart. På den måde bidrager ordentlighed til et stærkt fagligt fællesskab, hvor alle kan arbejde trygt og professionelt.

Ansvarlighed

Ansvarlighed handler om at tage ejerskab for sin rolle og sine opgaver, så samarbejdet fungerer effektivt og forudsigeligt for alle parter. Det betyder, at man holder sin kalender opdateret, så vagtplanlægningen kan foregå korrekt og uden unødige ændringer. Ved ændringer i ansættelsesforhold tager man aktivt kontakt og informerer rettidigt, så Vagtordningen har det nødvendige overblik.

Ansvarlighed indebærer også, at man forventningsafstemmer med afdelingen, så rammer, opgaver og kompetencer er tydelige, og man bidrager til et trygt og professionelt samarbejde. Derudover prioriterer man åben og tydelig kommunikation med både kollegaer og Vagtordningen, så relevante oplysninger flyder frit og misforståelser undgås.

Hvis man bliver syg eller forhindret, melder man fra i god tid, så der kan findes en løsning, der beskytter både patientsikkerhed og arbejdsmiljø.

 

Fleksibilitet

Fleksibilitet handler om at kunne tilpasse sig ændringer og bidrage til, at driften fungerer smidigt og sammenhængende. Det betyder, at man er omstillingsparat og kan håndtere uforudsete situationer på en konstruktiv måde. Når behovene ændrer sig, er man villig til at justere sin indsats, eksempelvis ved at forlænge en vagt eller ændre tidspunktet for fremmøde, når det er fagligt nødvendigt og praktisk muligt.

Fleksibilitet indebærer også, at der er mulighed for at tilpasse arbejdstider, så både individuelle hensyn og afdelingens behov kan tilgodeses. Det skaber en mere stabil drift, styrker samarbejdet og giver bedre mulighed for at dække spidsbelastninger.

 

APPFWU02V